Sy kjoler selv eller købe dem færdiglavede?

Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Det er lidt pudsigt at tænke på, at hvis en kjole bliver fabriksfremstillet på et rullebånd med flere eksemplarer af slagsen og hovedsageligt af maskiner end mennesker, så der ikke er nidkærhed for detaljerne, så ender prisen med per enhed ofte at være relativt lav.

Men hvis du kreerer en kjole alene i hånden med de forhåndenværende stof-stykker og andre aflagte rester, du har liggende, så vil du næsten blive betragtet som lidt fattig – omvendt kreativ og ressourcefuld – når du umiddelbart bliver nødt til at lave dit tøj af rester, når man burde mene, at vi lever i et land, hvor de fleste har råd til at have basale ting såsom tøj på kroppen.

Dog er slutproduktet jo just, at man står med et unikum af en kjole, som man i teorien burde kunne sælge i dyre domme, fordi der ikke findes tilsvarende og nok næppe kommer til at være det lignende af igen – i hvert fald ikke særligt tæt på.

Dette hænger jo sammen med, at trods man har eksklusivitets-elementet med sig, så er man jo ikke et navn i den forstand, at man er en kendt kjoleskaber, designer eller modediktator.

Mennesket har siden tidernes morgen har brug for de nødvendige fornødenheder for at overleve: Mad, sex, vand og så videre.

Lidt senere når vi bevægede os videre nordpå som race, havde vi brug for varmere beklædning end blot vores hud med hår på, så vi sørgede vi for dette ved at flænse og pelse dyr, så vi kunne bruge deres overhud for at holde varmen med.

Skru så tiden frem til i dag, hvor der er gået mode i noget så simpelt som tøj, og hvor kjoler bliver solgt i alt fra dyre domme qua eksklusivitet, mens der bestemt findes steder, man kan køber smukke Kjoler til en fornuftig pris.

Og alligevel kigger man måske på dem og tænker: Dem kunne jeg da sy selv i hånden!

Anders Lundtang Hansen